Hej! Jeg hedder Mette Kierstein.
Jeg er forfatter og journalist og har har udgivet kritik, interviews og features i Dagbladet Information, Soundvenue og Formkraft.
Sammen med Fine Gråbøl, Ronja Johansen og Dorte Limkilde, var jeg i en årrække en del af skriftkollektivet BMS. Vi udgav egenhændigt bogen Manifestation! i 2017 og udkom på forlaget Arena med Knoglemarv lavendel i 2018. I sommeren 2019 indgik vi et samarbejde med bandet First Hate, og det kom der det fælles værk Dittes bog ud af, som udkom på Escho i 2020. I 2021 udgav vi værket blåtimelilla i samarbejde med modehuset Stine Goya. Sammen har vi desuden undervist i og holdt foredrag om kollektiv skriftpraksis. Man kan læse mere om BMS på vores hjemmeside: blodmaanesoendag.dk.
Jeg er desuden cand.mag i moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet, og så har jeg taget en tillægsuddannelse i køns-og seksualitetsstudier fra The New School i New York. Jeg skrev speciale om Pia Arkes bog Scoresbysundhistorier, og om, hvordan vi kan fortælle Grønland og Danmarks forbunde historier. Specialet, som jeg gav titlen Hvad er det, vi vil finde ud af, ligger frit tilgængeligt via Det Kongelige Bibliotek her og så fortæller jeg lidt om hvad jeg fandt ud af i videoen her.
Jeg kan kontaktes på mette.kierstein@gmail.com. På LinkedIn og Instagram skriver jeg mere om hvad jeg beskæftiger sig med, begejstres af og undrer mig over for tiden.